Sulten på mere af byen? Den centrale placering i Odenses pulserende midtby rummer et hav af gode restauranter, caféer og vinbarer. Uanset om din drømmebolig findes i Albani Karréen, Fisketorvs Karréen eller Nørregadehuset på Albani Torv, har du nye kulinariske smagsoplevelser lige foran hoveddøren.
Nyd en aften med servering eller hent med hjem som take away, og nyd middagen med udsigt til den gamle bydels charmerende liv fra dit vindue, egen altan eller fælles tagterrasse – når vejret altså tillader det. Her er tre bud på smagfulde oplevelser tæt på dit nye hjem i Odense, som er et besøg eller flere værd.
Restaurant Kok og Vin – fine dining på fransk
Er du til fine dining på fransk facon, skal du heldigvis ikke mere end et par minutter væk fra Albani Torv.
Velkommen til restaurant Kok og Vin – gourmet til gode priser med inspiration fra de bedste spisehuse i Paris og Lyon.
Når alt kommer til alt, handler livet om at spise og drikke, og det ønsker ejerne, at du som gæst kan gøre afslappet, i godt humør og i stemningsfulde omgivelser, når du besøger den charmerende restaurant på Store Gråbrødrestræde. Hos Kok & Vin handler respekten for faget om at skære ind til benet. At fjerne alle unødige komponenter og forstyrrende elementer, både på tallerkenen og i betjeningen, og at udnytte det bedste i naturen.
Sæt for eksempel tænderne i friske Fine de Claires, braiseret Bourguignon eller Bouillabaisse sammen med en unik vinmenu, der hver måned sammensættes til at matche de sæsondefinerede menuer.
Café Soup Stone – rustik efterårskost i flere faconer
Blot ganske få meter nede af vejen finder du den lille, hyggelige Café Soup Stone, der serverer sunde og lækre retter til priser, hvor de fleste kan være med. Stifteren er den canadiskfødte Stephen Dean Paul – en mand med en klar madmission, som bygger på sunde ingredienser, god kvalitet og høj standard. Menuen står på smagfulde supper og solid simremad som for eksempel indisk dahl, spicy goulash og japansk ramen, men du kan også bestille en klassisk, lækker sandwich eller salat.
Spis i caféen, hent som take away eller bestil levering af hjemmelavede hverdagsretter til fryseren, som nemt kan klargøres på få minutter i dit nye Designa køkken i lejeboligerne på Albani Torv på de travle dage.
Restaurant GOMA – japansk cuisine Kaiseki Style
Læn dig tilbage og bliv ægte forkælet! Hos restaurant GOMA er du nemlig sikret en madoplevelse ud over det sædvanlige. Det autentiske, japanske køkken serverer efter det traditionsrige begreb: Kaiseki Style, der byder på små vellavede og velsmagende omakase retter efter kokkens valg.
Du kan opbygge måltidet efter appetit og budget. Aftenen kan altså byde på én enkelt servering eller en helaftensoplevelse af en næsten uendelig række serveringer, der bringer dig hele vejen rundt – den såkaldte Gochisö. Prikken over i’et på en perfekt aften er det drømmende dessertkort, der byder på unikke specialiteter som litchisorbet, hvid sesam iscreme og kokos-citrongræssorbet. Velbekomme!
Læs meget mere om de tre lejeboligkarréer på Albani Torv, og se de ledige 2-6-værelses lejligheder..
Kom med indenfor i lejeboligerne i Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset.
– Vi holder Åbent Hus søndage mellem kl. 12.00-14.00 & onsdage kl. 14:30-16:30
– Vi giver en kop kaffe fra Nelles Kaffebar i Overgade
– Mødested: Overgade 7, lige ved Føtex.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at udfylde formularen. Så bliver du kontaktet hurtigst muligt af en mægler.
"*" indikerer påkrævede felter